
Hvordan udvikler vi Lystrup Idrætsforening som én stærkere samlet forening og samtidig bevarer det, der gør vores 14 afdelinger og idrætstilbud stærke for de tusindvis af medlemmer?
Det var omdrejningspunktet, da repræsentanter fra en række afdelinger i foreningen mødtes til dialog og workshop på initiativ af foreningens daglige ledelse. DGI Østjyllands foreningskonsulent Henrik Jørgensen faciliterede aftenen og satte på bedste vis rammerne for en række gode drøftelser.
Workshoppen er en del af en igangværende udviklingsproces i daglig ledelse for Lystrup IF. Og der blev på workshoppen forleden arbejdet med tre temaer: foreningsudvikling, frivillighed samt branding/kommunikation.
Som hovedformand Jesper Olesen sagde på dialogmødet:
»Det er en styrke for Lystrup IF, at vi rummer så mange forskellige idrætter og tilbud. Samtidig kan vi måske blive endnu bedre til at bruge hinanden og de muligheder, vi har som én samlet forening. Hvis vi bygger bro mellem vores forskelligheder og tænker mere på tværs, kan vi skabe endnu mere værdi for vores mange medlemmer og dermed også for lokalområdet.«
Deltagerne bidrog gennem aftenen med stort engagement, gode idéer og forskellige perspektiver. Nu arbejder den daglige ledelse og hovedbestyrelsen videre med de mange input i samarbejde med Henrik Jørgensen i DGI Østjylland.
Målet er at omsætte drøftelserne til konkrete initiativer og sammen finde en fælles retning for mulige spor i Lystrup IF’s videre udvikling. Det gerne med blik for de muligheder, der opstår, når vi står stærkere sammen.
Lystrup IF: Bevægelse • Aktivitet • Samvær

