Tennisspillere på grus, græs og hard court

French Open spilles på grus, Wimbledon på græs og US Open og Australian Open på hard court. Hvem af elitetennisspillerne er bedst på disse meget forskellige underlag – og hvorfor er de det? Mens "hvem"-spørgsmålet er nemt at besvare, er "hvorfor"-spørgsmålet straks langt vanskelige, og det vil være utroligt spændende at få spørgsmålet undersøgt i en videnskabelig undersøgelse.

Nadal er speciel god på grus og Federer er speciel god på græs, mens der kan nævnes mange gode hard court-tennisspillere. Hvorfor er Nadal så god på grus? Forklaringerne er flere: især den spanske tradition, hvor spillerne oplæres på grus og lærer dette underlags fortrin og ulemper at kende.

Grus er det langsomste af de tre underlag, hvilket giver Nadal tid til sine store sving fra baglinjen, hvor han giver boldene et ekstremt topspin, hvorved de får ekstra fart på, når de rammer gruset på modstanderens side. På grus spiller server og flugtninger normalt en mindre rolle end på græs og hard court.

Græs er det hurtigste underlag, og det giver en spiller som Federer store fordele, idet han med sine hårde server, flade og hurtige grundslag samt flugtninger laver mange vinderslag.

Det gælder både grus og græs, at banerne kan være enten tørre og lette eller fugtige og tunge, hvilket giver fordele respektive ulemper. På tørre grusbaner har topspin-boldene større effekt, mens fx stopbolde er effektive på tunge og langsomme grusbaner. Både på grus og græs kan huller og ujævnheder give spillet en vis tilfældighed, hvor en tennisspillers reaktionsevne er helt afgørende.

I modsætning til grus og græs er hard court altid ens at spille på, og det er der mange tennisspillere, der godt kan lide, da det giver regelmæssighed og stabilitet i spillet. Med hensyn til hurtighed ligger hard court imellem græs og grus, altså ikke så hurtigt som græs og ikke så langsomt som grus.

Selv om Nadal er klart bedst på grus, og Federer er klart bedst på græs, er de begge som de komplette spillere de er gode på alle tre underlag. Det er imidlertid interessant, at en tidligere verdensstjerne som Sampras aldrig vandt French Open på grus, mens Lendl aldrig vandt Wimbledon på græs. Mens forklaringen på Sampras manglede succes på grus var teknisk, dvs. lå i hans spillestil med vægt på server og flugtninger, var forklaringen på Lendls manglende Wimbledon-succes derimod psykisk. Han ønskede nemlig alt for meget at vinde turneringen på græs i Wimbledon.

23/5 2010: Se Follow up