Talent og tennis
| Hvor stor betydning har talentet for at blive en god tennisspiller? Og hvilken rolle spiller træningen? Før denne spændende problemstilling analyseres nærmere, må begrebet tennistalent imidlertid først defineres.
Hvad er et tennistalent egentligt? Begrebet er komplekst og vanskeligt at definere, men det indeholder bl.a. elementer som boldøje, god motorik, anticiperingsevne, fysisk og psykisk styrke m.m.
Bliver en spiller med et kæmpe tennistallent også en fantastisk tennisspiller? Kan man blive en klassespiller uden talent? Eller skal der en vis portion talent til for at blive en stor tennisspiller? |
|
 |
Nogle forskere mener i dag, at træningen er altafgørende, og at talentet slet ingen betydning har. Denne påstand må efter klummeskriverens opfattelse klart afvises. En person, der ikke har stemme i livet og synger falskt, kan ikke blive en stor sanger. Og en person, der er komplet umusikalsk kan fx heller ikke blive en virtuos violinspiller.
En peson uden tennistallent kan heller ikke blive en stor tennisspiller. På den anden side får en person med et formidabelt tennistalent ikke automatisk stor succes som tennisspiller? Danske tennispillere som fx Tauson og Fedderlein var begge kæmpe tallenter, men de var ikke blandt verdens bedste tennisspillere.
 |
|
En vis mængde talent skal være til stede, men træningen er meget, meget vigtig. Caroline Wozniacki har flere tennistallenter (god motorik og anticiperingsevne m.m.), men hun har ikke et gudbenådet tennistalent som fx Fedderer. Alligevel er Caroline nr. 1 i verden på grund af masser af hård træning samt en meget stærk vilje.
Caroline har siden hun var lille pige trænet mange timer hver dag. Professor, dr. med. Flemming Kissmeyer fra Århus, der var en dygtig sportsmand, sagde altid, at hvis man ville opnå succes inden for sport og i øvrigt også inden for andre områder (forskning, forretning m.m.), betød talentet omkring 10%, mens 90% var benhårdt arbejde! |
Kissmeyers synspunkt må være opmuntrende for alle dem, der meget gerne vil være store tennisspillere, selv om talentet ikke er unikt. |