|
Referat fra Bistadets Generalforsamling 12.3.2010 kl. 18.30.
Dagorden ifølge vedtægterne:
1 Valg af dirigent: Frits – med applaus
2 Aflæggelse af beretning
Tom fortalte at ud af foreningens 92 medlemmer har 56 betalt. Han opfordrede de fremmødte til at få flere medlemmer. Han takkede bestyrelsen for det gode samarbejde.
Der var indkommet 30.000 kr. til Bistadet fra DGI stævnet. Var de ikke kommet ind havde det ikke været muligt at udbetale så meget i tilskud. I 2011 og 2012 er der stævner igen.
3 Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
Gunnar havde uddelt regnskabet, der var underskrevet af ham og Frits – uden bemærkninger. Han foreslog at side 3 og 4 fra folderen på bordene blev lagt i naboens postkasse, for at få nye medlemmer. Der var i årets løb udbetalt:
3.500 kr. til Ungdomsafdelingens Påsketur til Herning
2.000 kr. til Juleafslutning
1.500 kr. til U-14 Piger i Skjern
4.000 kr. til U-12 Piger til Partillecup i Gøteborg,
5.000 kr. til DM på Bornholm
1.340 kr. til hold 2.
1.000 kr. til Elo’s piger
I alt 18.340 er brugt til foreningens formål.
4 Indkomne forslag – udgik, ingen forslag modtaget
5 Fastsættelse af kontingent
– forslag fra bestyrelsen: uændret 150 kr. Blev godkendt.
6 Valg af medlemmer til bestyrelsen
På valg: Leif Jensen, Keld Stephansen og Gunnar Bjerglund
7 Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen: På valg er: Poul Hald Jensen og Frank Holm
8. Valg af revisor: På valg er: Frits Lindgren
9 Valg af revisorsuppleant: På valg er: Jørgen Thule Kristensen
Alle på valg var villige til at genopstille og blev genvalgt – også med applaus
10 Eventuelt
Hvis hvert medlem kan skaffe et nyt medlem vil det være flot.
Poul spurgte om Bistadet gør noget for at synliggøre sig. Trænerne får en stak girokort når de får tilskud og fortæller forældrene om foreningen og hvad de modtager af bidrag. Bistadet deltager ikke på forældre- og ungdomsmøder, men har tilbudt det.
Else-Marie mindede om ”Mageløs aften” arrangementet for 25 år siden. Noget tilsvarende kunne laves igen. En halfest måske. Tom var villig til at være med til at arrangere, men der skal være flere hjælpere.
Frits fortalte at håndboldafd. har 75 års jubilæum i år – som de vil markere. Leif nævnte at det er tordenskjolds soldater der hjælper til. Tom sagde at det var bedre med et stort arrangement end flere små.
Måske kan der laves bagagerumsmarked på P-pladsen. Frits spørger kommunen om lov og vil gerne hjælpe med organiseringen, der styres via nettet. Bestyrelsen tager en snak med Frits om muligheden. Mange fra Lystrup kører til Århus med samme formål. Det kan ligeså godt laves her. Ideen blev godt modtaget.
Herefter var der gule ærter – og efterfølgene ølsmagning. - fra Voldby Købmandsgaard
www.vinoggaver.dk
|