Afdelinger   LIF   Sponsor   Aktiviteter   Støt LIF - tank OK - LIF   LIF-nyt 
Basketball
Badminton
Bordtennis
Fodbold
Gymnastik & Fitness
Program 2016 - 2017
Tilmelding til Gymnastik & Fitness
Hold og instruktør præsentationer 2016 - 2017
Showholdet Lystrup
Gymnastikskole sommerferien
Bestyrelsen
Generalforsamling
Vil du hjælpe til i gymnastik afd.
SENIORTRÆNING
- Når plejer er død ?
Kalender
Medlems login
Lystrup Outdoor
Håndbold
Idræt 55+
Krolf
Liffen
Løb & Motion
Petanque
Svømning
Tennis
Squash

Når plejer er død…
- og vi gør det alligevel

Rygterne går om det nye hold i Lystrup IF. Holdet for seniorer. Smertepatienterne. Dem med
neurologiske sygdomme, stive ben, skavanker og andre grunde til ellers at vælge motion fra.
Holdet som også passer til dem som kan det hele, men som bare gerne vil prøve noget andet.
 
Og det får de dem der møder op onsdag kl 14:45. Noget helt andet!
 
Jeg tror der er rigtig mange, som gerne vil være en flue på væggen, når flokken - med Eddie
Murray´s kyndige hånd - bliver styret igennem en time med fokus på bevægelse, mobilitet og
balance.
 
Den flue har jeg fået lov til at være og jeg bliver glad helt ned i maven af at se på den iver og det
gåpåmod der bliver lagt for dagen, når Eddie præsenterer en ny øvelse. Også selvom den første
indskydelse måske er “mener han virkelig det?”
 
Hvad laver de så?
 
Egentligt kan det siges meget kort. De bevæger sig.
 
De går. Kravler. Ruller. Koordinerer og balancerer. De træder under og over et kosteskaft. De
strækker og bøjer og skaber modstand. De flytter sig fra den ene side af salen til den anden og så
gør de hele igen - baglæns. De ruller og triller fra side til side. De laver øvelser på maven, på
ryggen og på alle 4.
 
Der er ingen grænser for hvad vi kan få kroppen til, når den kan bevæge sig frit. Når vi slipper
spændinger og løsner op for stive led. Når vi udfordrer balancen med ting vi ikke er vant til. Det er
helt små bevægelser som gør den store forskel. Som opbygger en styrke og en kropskontrol som
de fleste troede de ikke kunne få - eller havde glemt de havde.
 
Men har det overhovedet noget med rigtig motion at gøre?
 
Jeg er ikke i tvivl om at mange ville rynke brynene eller ryste på hovedet, hvis de så hvordan Eddie
bygger sin time op. Intet er nemlig som det plejer at være. Ingenting hænger sammen med det vi
normalt forbinder med gymnastik - og da slet ikke til ældre.
 
Så hvorfor virker det - og hvorfor gør vi som vi gør?
 
Med Burdenko som baggrund.
 
Eddie underviser med den anerkendte Burdenko metode som baggrund. Burdenko er egentlig en
træningsform, hvor man kombinerer øvelser i vand og øvelser på land. Træningen bliver brugt som
genoptræning af atleter og resultaterne af de små serier af bevægelse taler for sig selv. Brækkede
lemmer, stive led og ikke funktionelle dele af kroppen genvinder deres funktionalitet op til 6 gange
hurtigere end ved traditionel genoptræning.
 
Burdenko filosofien kan heldigvis sagtens praktiseres på land og dét kombineret med komponenter
fra andre movement træningsformer og Eddies detaljerede viden om nervesystemets kringlede
måde at fungere på gør, at den her træning - om man vil det eller ej - virker!
 
Tilbage til hvor det hele begyndte.
 
Vi kan allesammen se det for os. En baby - et lille barn. Hvor nemt og ubesværet de bevæger sig.
Processen fra liggende på ryggen. Til de endelig får rullet sig om på maven. Herfra til vuggende
bevægelser mens de forsøger at komme op på alle 4. De første usikre kravl. De koncentrerede
forsøg på at komme op på benene og til sidst de første skridt. Dem som bliver til mange.
 
Alle disse bevægelser bliver koordineret fra vores rygsøjle. Bitte små nerver bliver aktiveret hele
vejen ned langs søjlen, når vi ruller på den eller lader den indgå i forskellige gangarter op og ned af
gulvet. En frit bevægelig rygsøjle skaber friheden til at rulle om på siden og skaber det flow vi
gerne vil have i hele kroppen. For flow giver frit bevægelige skuldre, nakke, ben, hænder og
fødder.
 
Vi glemmer det igen.
 
Alle disse små naturlige bevægelser glemmer vi desværre igen. Vi bevæger os ensformigt i
hverdagen og når vi bliver ældre er det ikke naturligt for ret mange af os at hænge lidt på hovedet,
sidde på hug i længere tid af gangen, slå en kolbøtte eller smide os ned på ryggen bare for at rulle.
Vi bliver stive i vores led og pludselig er det bare ikke helt så let at få kroppen til at lystre.
 
Vi har måske en skulder som er dum. Et håndled der driller og det er ikke helt så let at komme op
fra gulvet som det var engang. Og derfor vi holder vi pause. Skåner det ømme led og kommer
måske aldrig helt igang med at bruge det brækkede håndled igen. Rigtig mange tror på at “det er
for sent at rette op på - jeg er for gammel”.
 
Det kunne ikke være længere væk fra sandheden.
 
Det er aldrig for sent.
 
Vi kan altid gøre noget. Det er aldrig for sent. Og det er det vi forsøger at bevise, når vi lader de
måbende seniorer kravle rundt som babyer. Når vi tør lade dem træde op på usikre ting. Når vi ikke
synes det er farligt eller forkert at hoppe på et ben, selvom man har passeret de 65. Når vi vender
det hele på hovedet og ikke gør en eneste ting af alt det de plejer.
 
Det skal man turde. For ja. Det giver meget ømme ben og man kommer til at mærke de
mavemuskler, man slet ikke vidste man havde. Det er svært at tro på, at det er sådan det skal
være, når man på 2. og 3. dagen har ondt i hele kroppen og ikke helt tror på at det nogensinde
bliver godt igen.
 
Men det bliver det. Og ikke bare godt - det bliver bedre!
 
Resultaterne.
 
Jeg har set det selv. Nogle sætter selv ord på og siger “jeg kan mærke jeg er blevet stærkere” eller
“min ryg er ikke helt så stiv længere” Andre jubler, når de på 5. forsøg faktisk kan rulle op på
fødderne, eller når helt ned i den anden ende af salen på det der ene usikre ben.
 
Men det bedste er de forandringer, som jeg som fluen på væggen kan se!
 
Det er så rørende synligt, hvor meget bedre hver eneste deltager er blevet. Også dem der kunne
det hele i forvejen. Hvordan balancen er blevet bedre. Koordinationen mere naturlig. Hvordan der
squattes dybere, løftes højere og hvordan hver eneste bevægelse bliver mere fri.
 
Og det sker, fordi en hel flok tør begrave plejer og lytte til, hvor store fordele der er i at skifte fokus
og genskabe det glemte flow fra rygsøjlen og ud i resten af kroppen.
 
Vi gør det igen.
 
Sæsonen lakker mod enden i gymnastikforeningen - også for seniorerne. Men vi er allerede igang
med at planlægge næste sæson. Og vi gør det igen efter sommerferien. Bevæger os. På alle
mulige forskellige måder. Der er både gamle og nye hold på planen og jeg glæder mig til at være
en del af det.
 
Og hvem ved. Måske tager vi livet af endnu en plejer og ser hvor det bringer os hen. Tænk hvis det
virkede.
  
 Print
© Copyright Lystrup Idrætsforening