En Lystrupløbers møde med det første maraton. Københavns maraton 24.05 2009.

Det var med store forventninger at 6 Lystrupløbere satte kursen mod København, til årets og for nogen, livets første maraton løb. Kaj, Ole og Michael havde taget turen dagen før, Kaj og Michael havde deres bedre halvdel med på turen om det var fordi de skulle heppe til løbet eller shoppe, turde jeg aldrig spørge om.

Vi andre det vil sige Klaus, Christian og Jesper indlogerede os dagen efter på det gamle hotel Europa, som i dag er et vandrehjem på HC Andersens Boulevard. Vandrehjemmet husede adskillige maraton løbere, da det lå få hundrede meter fra start og mål for årets løb.

Vi havde aftalt at mødes på en god Pasta restaurant i nærheden af den lejlighed Kaj havde scoret gennem sit arbejde. Da vi mødtes fik vi lejlighed til at hilse på Oles kammerat Jakob som ville følge os på sit første maraton.

Det var lidt forvirring på restauranten, de kunne ikke forstå at samtlige gæster, der skulle løbe dagen efter bestilte ekstra pasta i deres portioner, tjeneren blev så befippet at hun resolut smed alle bestillingerne væk. Ventetiden blev lang, men godt humør, røver historier og Lis der tog billeder gjorde at ventetiden fløj væk Lis var samlingspunktet da den fast tradition med at gætte de andres tider skulle løbe af stablen, med kyndig hånd styrede hun begivenhederne og da pastaen kom havde alle lagt deres tider i den rundsendte løbesko.

Efter middagen hvor vi skulle hjem til et velfortjent hvil, gik Christian rundt med rumlende mave, han havde kun fået en børneportion, så vi måtte på jagt efter mere på vejen hjem til vandrehjemmet.

Efter en god nats søvn, var det tid til mental opbygning hvilket løbe tøj skulle bruges til løbet, hvordan ville vejret blive? Da vi havde fyldt vores slunkne maver med velsmagende morgenmad, drog vi af sted til mål området, vi havde aftalt at vi alle skulle mødes før start, så vi kunne få et billede hvor vi stadig så ”raske” ud.

Så nærmede sig tiden for starten hvor Kronpris Frederik skulle skyde løbet i gang, nogen sagde at han havde fået mave, om det var for at komme til at ligne sin far eller fordi han ikke længere havde mulighed for at deltage maraton løb, melder historien ikke noget om. Der var live musik i start området og en livlig stemning, alle talte forventnings fuldt med hinanden, der var en sjov fornemmelse af fællesskab. Det er sjældent at man taler med en fraskilt landmand fra Dølle Fjelde Musse som i desperation kaster sig ud i sit livs første maraton, men det at have et fælles mål gjorde at vi havde et fællesskab.

Jeg Stod i start området mellem 3.45 og 4.00 sammen med Klaus og ventede på at starten skulle lyde. Så lød start skuddet og 10.700 løbere begyndte at flytte på sig, der gik flere minutter før vi kom i små løb. Starten gik ved Rådhuspladsen og gik så gennem Københavns gader, der var tilskuer overalt og alle heppede og klappede på de løbere der havde valgt at udfordre sig selv og de indre dæmoner denne søndag formiddag. Jeg tabte desværre Klaus af syne, da han skulle vende sin chip i skoen, den viste vist at han løb med en gennemsnits fart på 9.40 pr. km. Senere havde Klaus travlt med at stille væltede løbere op igen, så han havde rigeligt at tage sig til i Årets løb.

Jeg ramte ”muren” ved 33 km vejrtrækningen og hovedet ville gerne videre, men benene var nu forvandlet til betonklodser, sådan føltes det i hvert fald. Ole mødte sit Waterloo ved 30 km, han måtte desværre udgå, allerede ved 14 km, kunne han mærke at der var noget galt, der var smerter i lysken og da Ole er en klog vestjyde viste han at han måtte bide i det sure æble og stoppe, før skaden blev for stor.

Næsten 4 timer efter start tumlede jeg over målstregen i en lille spurt som var en personlig sejr, efter 42 km med silende regn på halvdelen af ruten. Klaus kom kort efter han havde spurtet den sidste km. Han skulle indhente hvad han havde sat til, på at redde nødstedte maraton løbere på ruten.

På trods af at Ole måtte udgå, havde alle haft en positiv løbe oplevelse, dog mente Christian at han ville have en lang bedre sluttid, hvis han ikke havde holdt Sisse Fiske i hånden og ikke havde fået en børneportion aftenen forinden.

På båden hjem til Jylland skulle turens vinder af tidskonkurrencen kåres. Lis havde regnet ud at undertegnede havde nærmet mig mest det endelige resultat. Med en margen på 16 min på slut resultatet. Det er nu ikke helt ringe af en første gangs løber. Præmien var en middag på Kalø Slotskro. Vi fik vist alle Kalø gryde ad libitum ( det kan anbefales) Efter en fantastisk hyggelig tur sagde vi farvel til hinanden og humpede herefter hver til sit.

Så kan man spørge om al den træning og oplevelserne på maraton distancen, var besværet værd, så kan jeg svare I højeste grad!!!!! Jeg skal på den igen, ud og træne med løbe kammeraterne. Der er plads til flere..........


Jesper

De friske løbere, på Langelinje kajen!


De mætte og trætte løbere på Kalø Slotskro