Friske indtryk fra Wimbledon 2010

(Se billederne nedrst på siden!)

Da Mogens og jeg besluttede at realisere en gammel drøm om at overvære Wimbledon, var forventningerne skyhøje. Turneringen, der afholdes hvert år på græs af All England Lawn Tennis Club i juni/juli, er den ældste, mest prestigefyldte og traditionsrige i verden. Turneringen begyndte allerede i 1877 – altså for 124 siden.

Hvordan var det så? Det der først og fremmest slog Mogens og mig, var den helt specielle atmosfære og stemning, der herskede på Wimbledon – en stemning, der ikke blev mindre god af en strålende sol og temperaturer på mellem 26 og 28 grader i de to dage vi var der (tirsdag 22. juni og onsdag 23. juni).

Tennis-anlægget ligger smukt i et klassisk engelsk forstadsområde i den sydvestlige del af London. De fleste besøgende tager Underground til Southfield Station, der er indrettet som en tennisbane, og går den sidste km til Wimbledon, der består af Centre Court med plads til 15.000 tilskuere, Court 1 og 2 samt 16 baner omkring de 3 store baner. Wimledon besøges hver dag af ca. 40.000 mennesker i de 14 dage turneringen varer. Mange har købt de dyre billetter lang tid i forvejen til Centre Court og Court 1 og 2, mens en hel del efter at have stået i kø i adskillige timer køber de såkaldte Ground Tickets til 20£, der giver adgang til alle baner med undtagelse af Centre Court samt Court 1 og 2.

Atmosfæren på Wimbledon er forbavsende afslappet og meget venlig og munter. Nogle nøjes med gratis at se kampene på den store skærm på Tin Henman-Hill, hvor de spiser deres medbragte mad, mens andre spiser friske jordbær med fløde (2½ £) og drikker champagne (½ flaske Larsson koster 33 £). Alle nyder den populære og yderst forfriskende "Wimbledon"-drik: Pimm's, der er en herlig blanding af lemonicetea og hvidvin og fyldt med appelsin-, citron-, jordbær- og agurkestykker samt friske mintblade og masser af isterninger (knap 7 £ for et stort bæger).

Wimbledon Museum og Library er en stor attraktion og et kapitel for sig selv. Her skildres Wimbledons fascinerende historie siden 1877 på en særdeles spændende måde. Især var et stort udstillingsvindue med en "levende" McEnroe i naturlig størrelse, der fortæller om sine karriere, meget fængslende. McEnroe fremhæver især to egenskaber ved den fremragende tennisspiller, nemlig: evnen til at læse spillet og at være en personlighed.

Tennismæssigt var Wimbledon også en stor oplevelse. Kampene blev afviklet med imponerende disciplin og præcision: Play! Time! New balls! Quiet, please. Thank you! Trods kontrol og styr på tingene var der alligevel dramatiske episoder, hvor en spiller pludselig eksploderer og råber helt vildt til dommeren: "You only make mistakes!".

Der var flere tennis-højdepunkter. Det var således en stor oplevelse at se Venus Williams, Roddick, Murray og Djokovich live. Når man ser dem live, får man et helt andet indtryk end i TV. Fx var Venus Williams kraftfulde spil og spændstige krop, hvor alle hendes muskler sitrer og dirrer ved hendes formidable serv, der kan måle sig med mændenes, helt fantastisk. Det var naturligvis også dejligt at se Caroline vinde sin første kamp på Court 1 og senere sin double med indiske Mirsa.

Vi så ikke verdens længste tenniskamp mellem John Ismer (USA) og Nicolas Mahut (Frankrig), men fulgte den på resultattavlerne hele onsdag aften. Kampen blev afbrudt pga. mørke ved stillingen 59-59 i 5. sæt, og næste dag vandt Ismer sættet med 70-68. Kampen varede i alt 11 timer og 5 minutter, hvilket er ny verdensrekord.

Selv om Mogens og mine forventninger til turneringen i Wimbledon var skyhøje, blev forventningerne mere end indfriet – Wimbledon var simpelt hen en helt fantastisk og uforglemmelig oplevelse!