Follow-up på klumme om tennis på forskellige underlag

Mens der var flere konkrete spørgsmål til klummerne om komplicerede bolde sidste år, er kommentarerne til klummerne for det meste yderst generelle som fx "fint emne", "underholdende" osv.

I forbindelse med den sidste klumme om tennis på grus, græs og hard court har klummeskriveren imidlertid fået tre konkrete spørgsmål:

Det første spørgsmål går på anlæggelse og pleje af græsbaner. Anlæggelse af græsbaner er et kæmpe arbejde, der strækker sig over mange år. Der benyttes særlige græssorter og banerne tromles og vandes i en uendelighed. Det møjsommelige arbejde i forbindelse med anlæggelse og vedligeholdelse af græsbaner har også betydet, at der i dag er langt færre græsbaner end tidligere. Autralian Open foregik tidligere på græs, men dette underlag er nu udskiftet med hard court. De mest kendte græsturneringer i dag er Wimbledon og Queens i England samt turneringen i Halle i Tyskland, men der afholdes også turneringer på græs i Holland og Canada.

Det andet spørgsmål handler om forskelle på hard court. Jo, det er rigtigt, at overfladen på hard court baner kan være forskellig. Normalt er den glat, men der er eksempler på ru overflader, der gør banen langsommere, hvorved den kommer til at minde om grusbaner.

Det tredje spørgsmål er, hvilket underlag klummeskriveren personligt foretrækker at spille på. Klummeskriveren har kun spillet på grus og hard court og foretrækker klart
grus. Men det har siden danske Kurt Nielsens triumfer i Wimbledon i begyndelsen af 1950'erne altid været klummeskriverens store drøm at prøve at spille på græs. Som gæstespiller i Wimbledon kan man leje en bane for ca. 1.000 kr. – så hvorfor skulle den store drøm ikke realiseres?