Ud over de praktiske opgaver måtte jeg sætte mig ind i JTU's pointsystem, der er temmelig indviklet og kompliceret, men som en holdkaptajn jo må beherske. Dog fik jeg her stor hjælp af de rutinerede spillere på holdet, så vi hele tiden nøjagtigt vidste, hvor mange points vi havde, og hvor mange points vi skulle have for at vinde vores pulje og senere det Jyske Mesterskab.
Som holdkaptajn kommer man uvilkårligt i vanskelige situationer. Fx måtte holdet undvære de to bedste spillere i en vigtig kamp, og der måtte indsættes reserver fra andetholdet.
Mht. tolkning af tennisregler opstod der også nogle komplicerede situationer, hvor jeg måtte give sit besyv med. Var en bold fx vundet eller tabt, når den var slået over med en del af kroppen og ikke med ketcheren? Bolden skal slås over med ketcheren.
Hvis man løber ind i nettet, taber man så bolden? Nej, ikke hvis berøringen af nettet sker efter bolden har ramt modstanderens banehalvdel.
Som holdkaptajn fulgte jeg hele tiden spillernes sundhedstilstand, herunder om der var optræk til tennisalbue, fibersprængninger eller lignende skader. Med særlig opmærksomhed, bekymring og endda nervøsitet fulgte jeg de kampe, hvor spillernes småskader kunne udvikle sig til alvorlige tennisskader.
Som holdkaptajn oplevede jeg mange pudsige og lærerige situationer. Ved et sideskift hviskede en Lystrup-spiller til mig efter at være kommet foran med 3-0 i første sæt: "Jeg har nu det psykiske overtag!", hvorefter modstanderen udlignede til 3-3. Lystrup-spilleren vandt dog heldigvis kampen. Jeg husker også, at en spiller langt inde i en kamp pludselig krævede at få højden af nettet målt.
Yderst interessant var det at være involveret i strategien og taktikken bag kampene. Hvilke konstellationer var bedst/stærkest i hhv. HD og MD? Skulle man fx "sælge" en kamp for at vinde en anden.
Der blev spillet mange fantastisk gode, spændende og nervepirrende kampe. Men én kamp skiller sig ud, nemlig kampen mellem Lars Knudsen fra Lystrup og John Sloth fra Hammel. Denne kamp var en sand gyser. Efter tre timers kamp vandt John fra Hammel tredje og afgørende sæt i en Matchtiebreak med 13-11.
I finalekampen om det Jyske Mesterskab handlede det i den sidste kamp ikke så meget om at vinde kampen, da det ansås for umuligt, men om at få så mange partier som overhovedet muligt for dermed at sikre sig den endelige sejr, hvilket lykkedes.
Selv om kampene naturligvis var det centrale, var der også tid til hygge og snak om andre ting end tennis, især efter afslutningen af turneringskampene. Nogle gange blev endda eksistentielle og filosofiske spørgsmål heftigt diskuteret.
Det har været en sand fornøjelse og stor glæde og meget lærerigt at have været holdkaptajn for LIF Tennis' førstehold, og indtrykket af de mange fantastisk gode oplevelser er kun blevet accentueret af det forhold, at førsteholdet ikke blot kvalificerede sig til den prestigefyldte Jyllandsserie, men tillige vandt det Jyske Mesterskab.
