Om Lystrup Svømmehal og Lystrup IF - Svømmeafdeling

I Lystrup IF - Svømmeafdeling har vi åbent alle ugens dage, undtaget skoleferier. Fredag, lørdag og søndag er vandtemperaturen hævet til 30 grader. Derfor har vi på disse dage planlagt svømning for seniorsvømmere, førtidspensionister, gravide samt baby- og småbørnssvømning.

Vi tilbyder svømning til alle aldre og evner, både Vandpolo, Undervisning, VandAerobic, Voksen Vandskræk, Motion, Leg og Fællesskab.

Vi tilbyder et rimeligt kontingent og bestræber os på en høj kvalitet.

I Lystrup IF - Svømmeafdeling prioriterer vi højt, at såvel vores hjælpetrænere samt instruktøre har gennemgået hjælpetræner/instruktøruddannelsen. Flere af instruktørerne har endvidere taget kurser med relevans for deres undervisning.

Lystrup IF - Svømmeafdeling er den største af afdelingerne i Lystrup Idrætsforening. Vi har mere end ca. 2.000 medlemmer en Danmarks anden største svømmeklub.

Lystrup Svømmehal er placeret på Lystrup Skole (Klik her for kort).
Svømmehallen er ejet af Århus Kommune og bliver i hverdagene mellem kl. 8.00 - 15.00 brugt af skolevæsnet. I de øvrige tidsperioder er Lystrup IF - Svømmeafdeling bruger af svømmehallen.

I forbindelse med svømmehallen - og med direkte adgang fra svømmehallens balkon - finder du svømmeafdelingens klubhus. Her har du mulighed for at købe vand, kaffe, snacks m.v. samt tjekke mails eller surfe på Internettet. Du har naturligvis også mulighed for at slappe af og nyde udsigten ned over bassinet.

Yderligere oplysninger omkring Lystrup Svømmehal? - Kontakt os via mail adressen svoemning@lystrup-if.dk.

  Der er placeret en hjertestarter ved indgangen til svømmehallen bag billethullet.

vi er nu en del af Hjertestarter - netværket.