www.lystrup-if.dk/motion

________________________________________________________________

Hvem er vi?

LIF Løb & Motion er for alle. Begynder eller let øvet, men med et ønske om at komme i gang med løb – alle er mere end velkomne. Det eneste, du skal gøre, er, at møde op og deltage i træningen på dit helt eget niveau.

Motionsløb. LIF Løb & Motion deltager i en lang række forskellige motionsløb, hovedsageligt i Østjylland. Vi deltager bl.a. i Risskovløbet, Aarhus 1900-Stafetten, Frijsenborg Løbet og Fuldenløbet. Se også løbskalenderen for yderligere information. Herudover arrangerer vi hvert år Lystrup-Løbet og Nisse-løbet. 

Maratonløb og andre langdistanceløb er det naturligvis også muligt at træne til i LIF Løb & Motion. Maratonløberne under LIF Løb & Motion har bl.a. deltaget i Rotterdam, Berlin, Hamburg, Stockholm, Århus og H.C. Andersen Maraton. Kontakt LIF Løb & Motion for yderligere information omkring træningsopstart samt hvilke løb der planlægges deltagelse i.

Arrangementer. LIF Løb & Motion arrangerer i løbet af året forskellige arrangementer/klubaftener med foredrag og lignende - naturligvis primært med løberelaterede emner.

Træning Der løbes tirsdag, torsdag og lørdag hele året – dog juli måned undtaget. Løbetræningen er tilrettelagt således, at den så vidt muligt tager hensyn til de enkeltes behov og ønsker. I tilknytning til træningen torsdag tilbydes der råd og vejledning i løb af kvalificeret instruktør.