Afgørelse af komplicerede bolde I

De fleste tenniskampe afvikles uden dommer eller "hawk-eye", og spillerne må
selv dømme boldene. Det sker ofte, også for erfarne spillere, at der pludselig opstår komplicerede situationer, hvor spillerne ikke rigtig ved, hvordan en bold skal dømmes, og hvad de præcise tennisregler er. Faktisk udgør disse situationer efter klummeskriverens mening en spændende udfordring og giver det fascinerende tennisspil en ekstra, attraktiv dimension.

Ude eller inde?
En meget almindelig situation er, at spillerne er uenige om, hvorvidt en bold er ude eller inde. Hvordan afgøres det? Det er boldmærket, der afgør, om en bold er ude eller inde. Hvis boldmærket berører stregerne eller linjerne – bare med én millimeter – er bolden god! På en grusbane er det normalt nemt at se boldmærket, hvorimod det i sagens natur er betydeligt vanskeligere på baner i en hal.

Serven
Serven giver også ofte anledning til usikkerhed og forvirring. For det første kan det være svært at høre, om serven rørte netkanten. Hvis den gjorde og i øvrigt ramte feltet, skal der serves om ("let"). Det gælder både 1. og 2. serv. Især kan det være svært for serveren at høre , om serven strejfede netkanten, idet serveren forstyrres af lyden fra sin egen serv. Det vil sige, at servemodtageren har de bedste muligheder for at høre, om serven rørte netkanten. For det andet kan det være et problem, hvis serveren tror, at serven er ude og derfor ikke spiller videre på modstanderens returnering. Her er den gyldne regel imidlertid, at hvis modstanderen returnerer serven uden at sige fejl ("fault"), så er serven accepteret og dermed god.

Jeg har nu taget hul på nogle af de mange komplicerede situationer, der meget nemt kan opstå under tennisspillet. I næste klumme vil jeg omtale flere drilske bolde og kuriøse situationer – og jeg lover, at kedeligt bliver det ikke!